Connect with us

Hvad søger du?

Udefra og ind

Sådan kan I forstå jeres brugere og forblive relevante

“Det er vigtigt, vi forstår vores brugere, og at vi er ‘customer centric’ i vores tilgang og vision.”

Du har sikkert hørt sætninger som disse og mange andre. Måske har du selv sagt dem uden at have nogen helt klar og fast plan for, hvordan I rent faktisk skulle gøre det.

En ting er at sige, at man vil forstå sine brugere – noget andet er rent faktisk at gøre det. Det kræver struktur i form af ting som enkle værktøjer, en indbyrdes forståelse af den bedst mulige proces og et fælles sprog.

Og så kræver det, at I snakker med jeres brugere.

Sæt handling bag ordene

På dette kursus lærer du, hvordan I kommer fra jeres idéer, tanker og antagelser til noget, der rent faktisk kan testes på og undersøges hos jeres brugere og kunder.

I vil alle forstå, hvorfor det er vigtigere, hvad vi kan hjælpe brugerne med, end hvilken målgruppe de tilhører. Og I vil have værktøjerne til at identificere de behov hos jeres brugere – og gøre noget ved dem.

Studier viser, at mere end 40% af mislykkede startups slår fejl, fordi der ikke er noget behov for løsningen.

Derfor skal I starte med at forstå jeres brugere.

Det får I med

Vi gennemgår og arbejder med praktiske værktøjer, såsom:

  • Assumptions Mapping til systematisering af antagelser
  • Value Proposition Canvas til at bygge jeres værditilbud
  • Product Vision Board til at skitsere den udgave af jeres medie, indhold eller produkt, I drømmer om at skabe

…og I får Jobs To Be Done-tilgangen ind under huden, så jeres brugeres hverdag og behov bliver den helt grundlæggende del af jeres arbejde.

(Du kan læse mere om, hvorfor vi arbejder med Jobs To Be Done.)

Derudover bliver I eksperter i at omsætte idéer til antagelser, I kan teste og undersøge på kryds og tværs, inden I lancerer noget, ingen vil bruge.

Vi gennemgår selvfølgelig også, hvordan de bedste brugerinterviews er struktureret, så I ikke kommer hjem med 117 synsninger, der stritter i alle retninger.

Vi bygger det sammen

Kort fortalt er ‘Udefra og ind’ jeres mulighed for at komme videre end bare skåltalerne og rent faktisk sætte handling bag ordene.

Kurset består af forskellige moduler og værktøjer, så vi kan skræddersy et forløb, der passer til jer.

Nogle vil gerne have det som to dage med tid til research, interviews og andet imellem, mens andre hellere vil have det hele på en gang.

Vi rådgiver selvfølgelig ud fra, hvad vi tror, der vil fungere bedst for jer, men det er noget, vi finder ud af sammen.

Skriv til Lars K Jensen på lars@willmore.dk for at høre mere.

Fremtiden tilhører dem, der forstår deres brugere

Stop med at basere nye idéer, tiltag og strategier på ting, I tror, I ved om jeres brugere. Gå fra meninger til fakta og få en fordel, jeres konkurrenter ikke har.

Vi skruer forløbet sammen til jeres behov.

Skriv til Lars K Jensen på lars@willmore.dk for at høre mere