Connect with us

Hvad søger du?

Introkursus: Automatisering for alle

En grundig og letforståelig introduktion til maskinernes indtog i mediebranchen

Introkursus:

Automatisering for alle

En grundig og forståelig introduktion til maskinerne i mediebranchen

Automatisering er en af de helt store tendenser i mediebranchen lige nu. For nogle er det en smart måde at producere det mere “rugbrødsagtige” indhold på – for andre er det en trussel på levebrødet. I branchen er der dog stor forskel på, hvor langt man er nået med automatisering hos de enkelte medier.

Næste dato:

Kurset kører næste gang den 19. maj 2022.

Læs mere hos Mediernes Efteruddannelse.

En ting er, at automatisering er smart. Noget andet er, at det selvfølgelig skal bruges rigtigt.

Derfor tilbyder vi en lærerig kursusdag for jer, der har brug for at vide mere om tendenserne og mulighederne i en redaktionel hverdag understøttet af automatisering. Det kan være, du er journalist, redaktør – eller noget tredje.

Dagen er ikke for programmører og specialister. Derfor gemmer vi kode og teknisk implementering væk og fokuserer i stedet på det, der er vigtigst at vide, når man kommer i berøring med automatisering, men ikke nødvendigvis skal have fingrene nede i det.

Styr på begreberne

Vi starter dagen med at få styr på begreberne indenfor automatisering. Hvad er forskellene på, om man arbejder med skabeloner eller reel kunstig intelligens (AI), og hvad er af potentialer, muligheder og risici? Vi kommer også bag om forkortelser som ML og NLP og gør det til noget, alle kan forstå. Og så klæder vi dystopierne og fantasierne af og taler om, hvad der reelt kan lade sig gøre nu og i den nærmeste fremtid.

Dernæst gennemgår vi udvalgte cases på automatiseret journalistik og diskuterer, hvad der fungerer i praksis – og hvorfor.

Undervejs på dagen får deltagerne du for at vende blikket indad og kigge på hvilke produktioner og arbejdsgange, I selv har, der kan effektificeres eller forbedres med automatisering. Vi taler om hvilke handlinger eller planer, du kan sætte i gang, når du tilbage på jobbet.

Skal I introduceres til automatisering?

Vi afholder kurset fra tid til anden, men I får endnu mere ud af, at vi holder kurset hos jer for udvalgte medarbejdere.

Så vælger vi sammen de bedste eksempler og bygget et skræddersyet program for dagen eller forløbet.

Skriv til Lars K Jensen på lars@willmore.dk for at høre mere