
Dagskursus 15. marts 2022 i København
Kan du flytte din organisation gennem dine medier? Hvordan gør du det, samtidig med at du bevarer fagligheden og integriteten intakt?
På denne kursusdag møder du toprådgivere og praktikere fra danske organisationer. De giver dig værktøjerne til at skærpe dine organisations-mediers gennemslagskraft blandt medlemmerne, i offentligheden og i den politiske interessevaretagelse.
Dagen er bygget op i tre blokke, hvor der vil være oplæg fra eksperter, der har arbejdet intensivt med emnet både som praktiker og rådgiver.
Dagen ledes og faciliteres af strategisk rådgiver Jakob Sand Kirk.
Program:
08.30: Ankomst og morgenkaffe
09.00: Velkomst og præsentationsrunde
v. Jakob Sand Kirk, strategisk rådgiver
09.30: Organisationens medier og muligheder
Oplæg: Nicolai Kampmann, udviklingschef og strategisk rådgiver
10.30: Tænk og producer som et medie
Oplæg: Lasse Charley Pedersen, kreativ direktør
11.30: Pause
11.45: Analyser og forstå brugerbehov
Oplæg: Lars K. Jensen, digital chef
12.30: Frokost
13.15: Hvilke sociale medier skal I bruge?
Oplæg: Astrid Haug, ekspert i sociale medier
14.15: Opsamling og refleksion
Oplæg: Jakob Sand Kirk, strategisk rådgiver
15.30: Tak for i dag, mulighed for at mingle
Tilmeld dig:
Der er lukket for tilmeldinger, da der ikke er flere ledige pladser. Vi arbejder på endnu en dato, skriv til nicolai@willmore.dk, hvis du vil holdes opdateret.
Du møder:
Oplægsholdere:

Jakob Sand Kirk, strategisk rådgiver, facilitator og underviser
Jakob Sand Kirk har mange års erfaring med organisationsudvikling, politik og strategi i fagbevægelsen, arbejdsmarkedspension og almen boligsektor. Jakob er erfaren netværksfacilitator og underviser blandt andet i strategi i politiske organisationer og politisk interessevaretagelse.

Astrid Haug, rådgiver indenfor sociale medier og digitalisering, forfatter og bestyrelsesmedlem
Gennem mere end 10 år har Astrid rådgivet politikere, virksomheder og organisationer om sociale medier, og hvordan man kan bruge dem som platform for at rykke holdninger og skabe gennemslagskraft.

Nicolai Kampmann, udviklingschef og strategisk rådgiver
Nicolai har været direktør og chefredaktør på markante medier om det danske arbejdsmarked. Han har været kommunikationschef i store organisationer, hvor han har erfaring med rådgivning af politikere og topledere. Nicolai har ledet processer og organisationer mod en digital omstilling.

Lasse Charley Pedersen, tidligere redaktør ved blandt andet DR og Ekstra Bladet
Har produceret prisvindende tv-programmer og udvikler og producerer lyd- og videoformater for en række organisationer. Lasse har hjulpet en stribe medier med at formatere og systematisere deres indhold.
Praktiske forhold
- Arrangører: Willmore og Sand Kirk ApS
- Pris: 1.500 kr ex moms pr. deltager.
- Sted: Willmore, Ryesgade 106A, 2., 2100 København Ø