Insight

Ny rapport: Mediebranchen har fem år til at få styr på AI

Det er nu, man som medie skal finde ud af hvilket ben, man vil stå på, hvis man ikke vil miste konkurrenceevne.

“Du har to år til at komme i gang og som minimum finde ud af hvilken vej, du vil gå, og hvis du ikke er aktiv indenfor fem år, går du glip af muligheden. Hvis du går glip af det, er det for sent.”

Så klar er konklusionen fra Charlie Beckett, da han talte med Journalism.co.uk. Han er chef for London School of Economics and Political Sciences journalistiske tænketank Polis. Beckett har stået i spidsen for et studie, tænketanken har for nylig gennemført sammen med Google News Initiative, hvor de har kigget på og adspurgt 71 internationale nyhedsorganisationer om deres brug af kunstig intelligens til redaktionelle formål.

Det drejer sig om teknologier som bl.a. tekstgenerering og -analyse samt oversættelser men også udfordringer som de såkaldte deepfakes (kunstigt skabte videoer). Og selv ved de mest konservative fremskrivninger har medierne ikke råd til at tøve. Rapporten slutter af med at anbefale, at medierne rækker ud til andres ekspertiser og ressourcer.

Mød eksperterne

En af dem, der ved mest om automatisering og maskinernes voksende rolle i mediebranchen er Nicholas Diakopoulos fra Northwestern University. Han er forfatter til bogen ‘Automating the News’, der er det bedste bud på en bibel indenfor emnet – og han besøger København i marts som en del af et nyt initiativ fra konsulentfirmaet Willmore.

Diakopoulos har også beskæftiget sig med deepfakes og har bl.a. skrevet om det hos Columbia Journalism Review. Her nævner han, at selvom det ser sort ud, kan maskinernes vækst være en oplagt mulighed for den klassiske mediebranche. Især har branchen en rolle at spille ved verificering af, om det man ser, nu også er sandheden.

Netop mediebranchen har nu en unik chance for at møde Diakopoulos, når han gæster København til marts næste år. Besøget er et af flere, hvor internationale profiler deler deres erfaringer og viden indenfor de vigtigste medietendenser. Forløbet hedder ‘Insight’, og Willmore afholder det for at sætte fokus på udfordringerne og mulighederne med digitale tendenser og kommerciel udvikling i og omkring mediebranchen.

Deltagerne vil allerede i januar møde Andreas Marckmann, der forsker i automatisering i mediebranchen og er en af dem, der ved mest om emnet i Danmark. Han interviewer over 50 kilder til en bog, der udkommer i 2020.

“Det spørgsmål, jeg har fået mest, er: Hvor skal vi starte? Det prøver jeg at finde svar på. Jeg undersøger, hvad mediecheferne skal vide, hvad journalisterne skal kunne, og hvordan vi undgår, at automatisering påvirker kvalitet eller etik negativt,” siger Andreas Marckmann.

Andreas Marckmann

Der er også oplæg fra nogle af dem, der er længst fremme med automatisering i den danske mediebranche – og fra Norge kommer NTBs udviklingsdirektør Geir Terje Ruud og holder oplæg. Han skal blandt andet tale om, hvordan de arbejder med automatisering af lokalnyheder, atomisering af nyheder og automatisk opdatering af forsider.

Ved de senere arrangementer bliver der blandt andet sat fokus på nyhedsbreve, lyd, stemmestyring, personalisering og fremtidens nyhedsprodukter.


Hent programmet til Willmore Insight:

Udfyld denne formular, så sender vi dig programmet til Willmore Insight – og holder dig orienteret, når der er opdateringer på datoer, lokationer, popup-arrangementer etc.:


Willmore Insight

Du får viden og værktøjer til at forme fremtiden for digitale medier.