Connect with us

Hvad søger du?

Arrangementer

Kursus: Skriv debatindlæg, der slår igennem

23. november kl. 09: Forårets udsolgte kursus genåbner! Mød rådgiver og arbejdsmarkedskommentator Lawand Namo, Politikens tidligere opinionsredaktør Mads Zacko Teglskov og organisationsudvikler Jakob Sand Kirk.

Lær at skrive, så din organisation kommer igennem debatredaktionerne og
ud til læserne.

Taleskriver, rådgiver og kommentator Lawand Hiwa Namo udbyder i regi af Sand Kirk ApS og Willmore et kursus for skrivende valgte og ansatte i politiske organisationer, hvad enten det er fagbevægelse, NGO’er eller lignende interesseorganisationer.

Kurset var meget anvendeligt og lærerigt ift at kommunikere i en politisk organisation. Det kan varmt anbefales
Ditte Brøndum, næstformand, Dansk Socialrådgiverforening

– Vi har undersøgt de største debatredaktioners syn på fagbevægelsen og lignende organisationer. Med afsæt i undersøgelsen bliver du undervist i mange konkrete redskaber, som kan bruges til at få jeres debatindlæg trykt. Og debatredaktørerne har et budskab til os: Der er plads til forbedring, fortæller Lawand Hiwa Namo.

Mød Mads Zacho, tidl. opinionsredaktør på Politiken, og kom med ind i debatredaktionernes maskinrum

På kurset lærer du at skrive ud fra de begrænsninger, man har i en organisation. Kunsten er at ramme balancen, hvor medlemmerne kan genkende dem selv, samtidig med at budskabet synker ind hos det politiske parnas. Du lærer desuden om de små tricks, der åbner bagdøren til redaktionerne.

Som afrunding på kurset vil Politikens tidl. opinionsredaktør (og nuværende satireredaktør) Mads Zacho holde et oplæg og tage dig med ind i debatredaktionernes maskinrum. Der vil være mulighed for spørgsmål og diskussion.


Dit udbytte af kurset:

  • Indsigt i interviewundersøgelse af debatredaktørernes syn på fagbevægelsen, herunder de enkelte debatredaktionernes krav, vægtning og råd.
  • Undervisningssessioner, konkrete øvelser og en skarpere pen.
  • Mulighed for at netværke med andre, der arbejder med kommunikation og presse i fagbevægelsen.
  • Individuel feedback og sparring på et efterfølgende debatindlæg fra dit virke som medarbejder eller valgt i fagbevægelsen.
  • Et oplæg fra en af landets kvikkeste debatredaktører.
  • Et oplæg af rådgiver Jakob Sand Kirk om de særlige muligheder og begrænsninger, der er for kommunikation i interesseorganisationer.

Læs om underviseren, programmet og alt det praktiske herunder.

Om underviseren:

Lawand Hiwa Namo har skrevet taler og debatindlæg for Lizette Risgaard, Formand i Fagbevægelsens Hovedorganisation. Desuden er han fast skribent på Politiken, tidligere vinder af DM i debat og flittig samfundsdebattør hos NEWS&CO og flere andre steder. Oven i hatten underviser og rådgiver Lawand danske og internationale virksomheder samt organisationer i at komme i medierne og ud over rampen med deres budskaber.

Program:

09:00-11.30: Oplæg og undervisning
11.30-12.15: Frokost
12.15-13.00: Undervisning og skriveøvelser
13:00-13:45: Oplæg af Politikens Opinionsredaktør
13.45-14.05: Kaffe og kage
14.05-15.30: Undervisning og skriveøvelser.
15.30- : Øl og andre våde varer for dem, der har lyst


Tidspunkt: Onsdag d. 23. november, klokken 09:00 – 15:30
Sted: Willmore, Ryesgade 106A, 2. sal, 2100 Østerbro
Forplejning: Fuld forplejning
Pris: 4.000 kroner pr. person ex moms

For at tilmelde dig kurset skal du arbejde i fagbevægelsen, en NGO eller i en interesseorganisation.

Tilmeld dig:

Hvis du er interesseret i at skrive dig på en venteliste til et lignende kursus til efteråret, kan du skrive en mail til Magnus@willmore.dk.

Andet du kan læse:

Nyheder

Politiken Nicher åbner op for deres tredje niche Politiken Sundhed, og vi sætter selvfølgelig rammerne for det kommercielle arbejde.

Arrangementer

14. september kl. 09: Mød Lasse Perrild, Jakob Sand Kirk, Lasse Charley og Nicolai Kampmann og skærp din organisation-mediers gennemslagskraft.

Artikler

Medier har længe udgivet nyheder i en nærmest endeløs strøm. I en gratis, annoncebaseret verden, hvor klik bestemmer, kan det give mening. Men sådan...

Case

Efter grundig forberedelse blev Danmark i denne uge et medie rigere. Vi er stolte over at samarbejde med Impact Insider.