Connect with us

Hvad søger du?

Arrangementer

Giv din organisation større gennemslagskraft med jeres medier

14. september kl. 09: Mød Astrid Haug, Jakob Sand Kirk, Lasse Charley og Nicolai Kampmann, og skærp din organisation-mediers gennemslagskraft.

Sand Kirk ApS og Willmore inviterer til dagkursus d. 14. september 2022 i København.

Kan du flytte din organisation gennem dine medier? Og hvordan gør du det, samtidig med at du bevarer fagligheden og integriteten intakt?

På denne kursusdag møder du toprådgivere og praktikere fra danske organisationer. De giver dig værktøjerne til at skærpe dine organisations-mediers gennemslagskraft blandt medlemmerne, i offentligheden og i den politiske interessevaretagelse. Samtidig får du sparring med de særlige udfordringer, der er ved at fungere i en politisk organisation.

Dagen ledes og faciliteres af strategisk rådgiver Jakob Sand Kirk.

”Det var en meget inspirerende og lærerig kursusdag, som også gav tid til refleksion og vidensdeling med de andre kursister.”

Benjamin Rothenborg Vibe, journalist, Dansk El-Forbund

Det får du med hjem:

  • Inspirerende oplæg om, hvordan I som organisation kan agere som et professionelt medie i en politisk kompleks hverdag
  • Konkrete redskaber til at agere som medie
  • Råd og sparring om at fungere i en politisk organisation
  • Sparring og øvelser fra eksperter og andre i din situation

”Det har været vildt givende at få input til, hvordan jeg fremadrettet kan arbejde mere målrettet og strategisk med kommunikation.”

Maria Sejersten Jeppesen, journalist & kommunikationsansvarlig, Malerforbundet

Læs mere om kurset og oplægsholdere herunder.


Dem møder du:

Jakob Sand Kirk

Strategisk rådgiver, facilitator og underviser

Jakob Sand Kirk har mange års erfaring med organisationsudvikling, politik og strategi i fagbevægelsen, arbejdsmarkedspension og almen boligsektor. Jakob er erfaren netværksfacilitator og underviser blandt andet i strategi i politiske organisationer og politisk interessevaretagelse.

Oplæg: Jakob hjælper jer med at se ind ad i organisationen og fokusere på de begrænsninger og særlige potentiale, der er i forhold til at lave professionelt, når man er i en politisk organisation. Han lægger desuden op til sparring om, hvordan I kan komme videre i jeres bestræbelser på at drive professionelle medier.  

Astrid Haug

Rådgiver indenfor sociale medier og digitalisering, forfatter og bestyrelsesmedlem

Gennem mere end 10 år har Astrid rådgivet politikere, virksomheder og organisationer om sociale medier, og hvordan man kan bruge dem som platform for at rykke holdninger og skabe gennemslagskraft.

Oplæg: Astrid giver en status på et socialt medielandskab i varig forandring og giver gode råd til, hvordan du kan få mest muligt ud at jeres tilstedeværelse og få det til at spille sammen med jeres øvrige medier.

Nicolai Kampmann

Udviklingschef og strategisk rådgiver

Nicolai har været direktør og chefredaktør på markante medier om det danske arbejdsmarked. Han har været kommunikationschef i store organisationer, hvor han har erfaring med rådgivning af politikere og topledere. Nicolai har ledet processer og organisationer mod en digital omstilling.

Oplæg: Nicolai beskriver, hvordan du med idekraft, eksekveringskraft og distributionskraft kan øge jeres mediers gennemslagskraft. Han kommer desuden med eksempler fra sin tid i A4 Medier og 3F.

Lasse Charley Pedersen

Tidligere redaktør ved blandt andet DR og Ekstra Bladet

Har produceret prisvindende tv-programmer og udvikler og producerer lyd- og videoformater for en række organisationer. Lasse har hjulpet en stribe medier med at formatere og systematisere deres indhold.

Oplæg: Lasse sætter skarpt på, hvordan en række organisationer og virksomheder har øget deres gennemslagskraft ved at omlægge deres kommunikations- og presseindsats til at fungere som medier. Han lægger op til sparring om, hvordan du kan tage disse erfaringer med hjem og styrke din organisations gennemslagskraft.

Praktiske forhold:

  • Arrangører: Willmore og Sand Kirk ApS
  • Dato: d. 14. september 2022, dagskursus
  • Pris: 2.800 kr ex moms pr. deltager. 
  • Sted: (foreløbigt) Willmore, Ryesgade 106A, 2., 2100 København Ø

Tilmeld dig:

Andet du kan læse:

Nyheder

Politiken Nicher åbner op for deres tredje niche Politiken Sundhed, og vi sætter selvfølgelig rammerne for det kommercielle arbejde.

Case

Efter grundig forberedelse blev Danmark i denne uge et medie rigere. Vi er stolte over at samarbejde med Impact Insider.

Artikler

Medier har længe udgivet nyheder i en nærmest endeløs strøm. I en gratis, annoncebaseret verden, hvor klik bestemmer, kan det give mening. Men sådan...

Strategi

Som abonnementsmedie er du nødt til at lade folk prøve dit indhold. Men ikke nødvendigvis alt dit indhold.