Connect with us

Hvad søger du?

Analyse

Dine analyser skal følge dine udgivelser

Hvis man som medie eksempelvis udgiver på ugentlig basis, bør man analysere på samme måde.

Artiklen er skrevet af:

Lars K Jensen

Lars er uddannet journalist og har arbejdet med digital udvikling og produktledelse i mediebranchen i mere end 12 år. Han rådgiver medier og organisationer i det digitale og i brugerinvolvering og -forståelse. Skriv til ham på lars@willmore.dk.

Følg Lars på Twitter eller fang ham på LinkedIn.

Mange medier følger en ugentlig rytme i deres udgivelser, for eksempel ved at et eller flere nyhedsbreve udsendes på faste ugedage.

Alligevel har vi en tendens til at bruge strukturen fra vores kalender, når vi så analyserer på eksempelvis trafik på medier. Det giver jo egentlig mening, for vi er vant til at tale om, hvordan marts klarede sig i forhold til februar og så videre.

Men det er lettere at lære af data og sætte den nye viden i spil, hvis vi kigger på dataene og rapporterer på dem i samme cyklus, som vi udgiver.

Derfor er jeg begyndt på at bygge den ugentlige rytme ind i analyserne hos flere af de medier, vi arbejder sammen med.

Ugerytme og prøveadgange

For nichemedier, som er dem, vi kender bedst, er prøveadgange (eller prøveabonnenter) et af de vigtigste signaler i dataene.

Selvfølgelig er trafik og nyhedsbrevstilmeldinger vigtige, men når en bruger beder om prøveadgang, er det et vigtigt signal. Vedkommende vil gerne ind bag betalingsmuren og se, hvad mediet har at byde på – og kan være parat til at betale for det.

De data er selvfølgelig vigtige at anskue ud fra den rytme, man udkommer i, fordi det siger noget om, hvornår man når sine modtagere – og det peger ind i ens journalistiske proces.

Det kan man visualisere på forskellige måder. Her er den nok mest åbenlyse – hvor man ser det akkumulerede antal for, hvor mange prøveadgange, der kommer på de forskellige ugedage (data er selvfølgelig anonymiseret og maskeret 😉)

Det er en fin måde til at få et enkelt kig på, hvordan fordelingen ser ud. Men den slags opsummeringer kan nemt skjule udvikling i dataene, som kan være interessante at kigge på.

Set over tid

I stedet for den mere simple optælling har jeg herunder anskuet fordelingen af prøveadgange over tid. Derved kan jeg se udviklingen i fordelingen fremfor blot at kunne konstatere, at dag X står for Y antal prøveabonnenter:

Det er en interessant øvelse, fordi det kan vise, om der kommer flere eller færre prøveadgange på udvalgte dage – og om det hænger sammen med indholdet, ens cyklus eller et eller flere aspekter hos modtagerne.

For eksempel er jeg nysgerrig på, hvorfor mandag flader ud, mens onsdag gradvist har overhalet den. Det er derfor noget af det, redaktionen og jeg taler om: Skyldes det en ændring i det, der bliver udgivet, hvordan det bliver distribueret – eller en forandret faktor hos modtagerne?

Og er det i det hele taget dårligt?

Dataene giver os ikke svarene. I stedet får vi nye spørgsmål, vi må besvare i andre/dybere datasæt.

Dataene viser også, hvorfor vi altid anbefaler, at man har en strategi for sine nyhedsbreve. De er nemlig meget vigtige, når man vil have abonnenter.

Kan du mon gætte hvilken ugedag, mediet udseender sit nyhedsbrev på? 😉

Få en mail, når vi skriver nyt eller afholder arrangementer om digitale medier. Tilmeld dig vores nyhedsbrev:

(Du kan altid afmelde dig via de mails, du modtager fra os.)

Andet du kan læse:

Arrangementer

25. maj kl. 09: Mød taleskriver, rådgiver og skribent Lawand Namo og få et oplæg fra en af landets skarpeste opinionsredaktører.

Case

Efter grundig forberedelse blev Danmark i denne uge et medie rigere. Vi er stolte over at samarbejde med Impact Insider.

Artikler

Medier har længe udgivet nyheder i en nærmest endeløs strøm. I en gratis, annoncebaseret verden, hvor klik bestemmer, kan det give mening. Men sådan...

Strategi

Som abonnementsmedie er du nødt til at lade folk prøve dit indhold. Men ikke nødvendigvis alt dit indhold.